Key Account Manager

Kontakt til kunder i Europa – primært Danmark, Sverige og Tyskland

Salg til Europa

Vi søger en åben og relationsstærk Key Account Manager, der kan åbne døre i Europa.

Et fragmenteret kundelandskab med forskellige kundetyper kræver, at du kan omstille dig og sætte dig ind skiftende markedsforhold. I dit arbejde møder du et bredt kundesegment – lige fra ejeren af den lille specialbutik til strukturerede retail-indkøbere.

Du oplever forskellige kulturer og dialogformer og har mod på at besøge kunderne – på deres niveau – men samtidig i øjenhøjde.


Dine opgaver:

Drive og udvikle nuværende relationer med nøglekunder i Europa. Opsøge nye kundeemner og skabe vedligeholdende aktiviteter på diverse markeder, bl.a. Tyskland, Holland og Belgien.

Som Key Account Manager får man ansvaret for udarbejdelse af strategier og budgetter for sine egne markeder og kunder. Vi afholder løbende interne møder, hvor vi forventningsafstemmer i teamet.

Med udgangspunkt fra vores kontor i Lille Anslet, syd for Kolding, bliver du en vigtig del af vores salgsteam, hvor der dagligt er sparring med dine kollegaer internt i afdelingen og på tværs af organisationen.

Rejseaktivitet vil være ca. 30-45 rejsedage årligt, hvor du besøger kunder og kontakter i Europa.

Du får direkte reference til Salgsdirektøren. Firmabil stilles til rådighed.

Faglige og personlige kompetencer

Du har gennem de seneste år arbejdet med salg til grossister og distributører – gerne internationalt – og gerne hos en produktionsvirksomhed.

Dine nuværende kollegaer og kunder beskriver dig som en person med stærke kommunikationsevner på engelsk og tysk – samt forhandlingsvant og relationsopbyggende.

Du er tålmodig og besidder stærke sociale færdigheder.


Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi prioriterer arbejdsglæde og gør en indsats for at inkludere dig i både teamet, men også hele organisationen, hvor vi flere gange årligt har sociale sammenkomster.

Vi har en uformel tone og værdsætter et godt arbejdsmiljø med trivsel i fokus.

Kan du se dig selv i jobbet, hører vi gerne fra dig. Send os en motiveret ansøgning og cv på mail til job@damkjaer.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Pelle Lindahl på 74 56 61 38.

Modtagne ansøgninger behandles løbende. Svartid kan være længere pga. den kommende ferieperiode. 

Bliv en del af holdet!

Robert Damkjær A/S er et familieejet firma – etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær – far og søn.

Håndværket, det tætte og loyale samarbejde med kunder og leverandører samt en stabil, sund vækst har altid været drivende kræfter for virksomheden og medarbejderne.

Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter – fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger. Størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.

Stigende efterspørgsel betyder løbende udvidelse produktionskapacitet og maskinpark samt en støt voksende afsætning – og derfor vil vi udvide og optimere organisationen yderligere.

Se andre ledige jobs

Slagtersvend/pølsemager

Slagtersvend/pølsemager

Vi søger jævnligt faglærte pølsemagere til vores pølsemageri i Anslet. Kontakt os for at høre, om vi søger i øjeblikket.

Uopfordret ansøgning

Vil du være en del af holdet? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.
Vi søger løbende nye medarbejdere både til kontor og produktionen.

UDDANNELSE

UDDANNELSE

Start din uddannelse hos os Vi ønsker at bidrage med at uddanne unge mennesker! For at imødekomme mangel på faglært arbejdskraft og fordi en virksomhed ikke kun overlever på populære produkter og ordretilgang, er det vigtigt at sikre velkvalificerede medarbejdere....

læs mere
PRODUKTION

PRODUKTION

Vi søger løbende nye medarbejdere i vores produktion. Hvis du mener, det er noget for dig, er du meget velkommen til at sende os en ansøgning. Udfyld et ansøgningsskema og aflevér det gerne personligt i vores reception. Find ansøgningsskemaet her på siden. Du kan også...

læs mere
ADMINISTRATION

ADMINISTRATION

Vores kontor og produktion ligger i Lille Anslet nord for Haderslev. Vi søger jævnligt nye medarbejdere til administrationen og modtager gerne uopfordrede ansøgninger.Er du interesseret i at arbejde i vores administration, så send os en ansøgning og cv...

læs mere