Maskinmester med god værkstedshumor

Få mulighed for at skabe værdi med din teoretiske viden om teknik og bygningsvedligehold samt anvende din praktiske erfaring

Vi søger en maskinmester, som er klar på udvikling, drift og vedligehold af maskiner i vores produktion samt af vores bygninger på vores fødevarevirksomhed Robert Damkjær A/S, som ligger syd for Kolding.

Du bliver en del af et team bestående af syv erfarne og dedikerede kolleger med masser af humor og forkærlighed for kage, som både dækker morgen-, eftermiddags- og nathold.

Vi har været IFS certificeret i en længere årrække og har en flad organisation, der er præget af sammenhold og entreprenørskab.

Mange af vores nuværende medarbejdere er udlært i virksomheden, og flere har fejret både 25, 40 og 50-års jubilæum hos os.

Vi sørger for, at du får en grundig oplæring og sparring i opgaveløsning fra dine kolleger, så du føler dig tryg i de opgaver, du skal varetage i en produktion af et bredt sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter, som produceres på diverse pakkemaskiner, procesanlæg, palleteringsrobotter, autoklaver, transportbånd, køle-fryseanlæg m.m. Der er både rutineprægede opgaver og mere akutte opgaver.

Dine faglige og personlige kvalifikationer

  • Teknisk baggrund som maskinmester
  • Indsigt indenfor energioptimering
  • Kan formulere komplekse tekniske problemstillinger til hverdagssprog – kommunikerer positivt, klart og tydeligt på dansk og evt. tysk
  • Tager ansvar og udviser initiativ – kommer med løsningsforslag, der er konkrete og realistiske
  • Engagerer dig – har forståelse for andre menneskers perspektiv, sammenhænge og fagområder
  • Imødekommende og kan modtage og give feedback på en konstruktiv måde


Vi ser frem til at høre dig!

Kan du se dig selv i jobbet, hører vi gerne fra dig. Send din ansøgning og CV samt relevante eksamensbeviser på mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Manager Anja Thiim Johnsen på 7456 6138.

Tiltrædelse snarest muligt.

Modtagne ansøgninger behandles løbende, og sagen lukkes, når vi har fundet en egnet kandidat.

20230919 TEKNIK TEAM

 

 

 

Bliv en del af holdet!

Robert Damkjær A/S er et familieejet firma - etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær - far og søn.

Håndværket, det tætte og loyale samarbejde med kunder og leverandører samt en stabil, sund vækst har altid været drivende kræfter for virksomheden og medarbejderne.

Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter - fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger. Størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.

Stigende efterspørgsel betyder løbende udvidelse produktionskapacitet og maskinpark samt en støt voksende afsætning - og derfor vil vi udvide og optimere organisationen yderligere.