Shipping- og logistikmedarbejder

Selvkørende shipping- og logistikmedarbejder

Motiveres du af at sikre en optimal leveringssikkerhed og trives du med dagligt at kommunikere med en bred international kontaktflade?

Hvis ja – kan du være den vigtige brik, vi står og mangler i vores organisation. Vi søger en selvstændig og serviceminded kollega, der har erfaring med shipping og logistik.  Du kommer til at indgå i shippingteamet bestående af en uddannet speditør og dig med reference til salgsledelsen.

Dine primære opgaver

  • Udfærdige afskibnings-, fragt- og tolddokumenter remburser, følgesedler, ekspeditionslister, fakturere, opfølgning på igangværende aktiviteter
  • Booking af transporter til lands og vands af leverancer til hele verden
  • Sørge for diverse daglige sendinger til Danmark og udlandet
  • Indhente og udvælge fragttilbud herunder generel kontakt til shippingfirmaer
  • Kontakt til rederier, ambassader mv.
  • Udfyldelse af markeds- og kunderelevant dokumentation
  • Daglig kommunikation og tæt samarbejde med andre afdelinger/kolleger
  • Være med til at drive den digitale rejse


Din profil

Den ideelle kandidat er uddannet shipping-, logistikassistent eller speditør og har erfaring med ovennævnte opgaver.

Du er arbejdsom, selvkørende og har indsigt og interesse i digitale processer.

Du har et godt overblik og flair for tal og detaljer.

Du er serviceminded, opsøgende, og ikke mindst en teamplayer, der altid er frisk på at springe til, hvis der opstår uventede opgaver.

Du ser muligheder, selvom arbejdets egenskab kan være kompleks, og du har faglig nysgerrighed.

Du taler og skriver dansk, engelsk og tysk på speditørniveau.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Kan du se dig selv i jobbet, hører vi gerne fra dig. Så send gerne din ansøgning og CV samt relevante eksamensbeviser på mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Manager Anja Thiim Johnsen på 7456 6138.

Tiltrædelse snarest muligt.

Modtagne ansøgninger behandles løbende, og sagen lukkes, når vi har fundet en egnet kandidat.

 

Bliv en del af holdet!

Robert Damkjær A/S er et familieejet firma - etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær - far og søn.

Håndværket, det tætte og loyale samarbejde med kunder og leverandører samt en stabil, sund vækst har altid været drivende kræfter for virksomheden og medarbejderne.

Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter - fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger. Størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.

Stigende efterspørgsel betyder løbende udvidelse produktionskapacitet og maskinpark samt en støt voksende afsætning - og derfor vil vi udvide og optimere organisationen yderligere.