Teknisk chef

Ledelse - Optimering - Tværfagligt samarbejde

Teknisk chef

Vi søger en loyal og kompetent teknisk chef til Robert Damkjær A/S syd for Kolding.

Som teknisk chef får du en alsidig rolle i et dynamisk team på 9 medarbejdere, som både dækker dag- eftermiddags- og nathold. Vi har været IFS certificeret i en længere årrække og har en rummelig og flad organisation, der er præget af sammenhold og entreprenørskab.

Der er højt til loftet, en god omgangstone og fokus på kvalitet og udvikling. Vi løfter i flok en produktion af et bredt sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter, som findes i mange danske supermarkeder, mens størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.  

Som teknisk chef får du det overordnede ansvar for ledelse af fabrikkens tekniske afdeling, herunder planlægning af vedligehold, optimering og servicering samt fejlfinding og reparation.

I forbindelse med optimering og udvikling af produktion, bygninger og andet eksternt materiel, driver du projekter i tæt samarbejde med direktionen, Head of Production og den øvrige ledergruppe.

Konkrete ansvarsområder er bl.a.:

  • Ledelse af teknisk afdelings 9 medarbejdere med fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø, effektivitet og udvikling, herunder afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler

  • Sikre at al mekanisk og elektrisk vedligehold overholder de gældende regler samt installationer og udstyr, herunder bygninger, lever op til de interne og eksterne krav til miljø, sikkerhed og kvalitet

  • Effektiv planlægning, prioritering og håndtering af forebyggende vedligehold, reparationsarbejde samt shutdowns, herunder brug af interne og eksterne ressourcer

  • Sikre et effektivt og smidigt samarbejde med ledelse, produktion, produktudvikling, kvalitetsafdeling, myndigheder, eksterne interessenter og håndværkere

  • Bidrage til ledergruppens ugentlige operationelle og månedlige strategiske drøftelser

  • Budget- og omkostningsstyring samt årlige reviews

  • Ansvar for område- og bygningsvedligehold

  • Beskrivelse, estimering og økonomistyring af byggeprojekter fx ved byggesager

  • Deltagelse i løbende interne og eksterne audits

  • Deltagelse i udførelse af sikre vejledninger og høringer, og der føres et effektivt tilsyn med, at medarbejdere og eksterne håndværkere udfører deres arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i henhold til instruktionerne


Vi forestiller os, at du har en ingeniør- eller maskinmesterbaggrund suppleret med følgende kompetencer:

  • flere års erfaring med teknisk vedligehold, gerne fødevareproduktion eller lignende

  • erfaring med ledelse af en teknisk afdeling og projekter af teknisk kompleks karakter

  • trives med at skabe forandring gennem tydelig ledelse og fagligt dygtige medarbejdere

  • skaber respekt om dig selv i kraft af dine faglige kvalifikationer

  • forstår at planlægge og prioritere opgaverne i et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på optimal drift, maksimal oppetid, sikkerhed og miljø

  • fleksibilitet og viljen til at acceptere, at tingene ikke altid går efter planen

  • udadvendt og god kommunikator med naturlig gennemslagskraft, der forstår at motivere og udvikle et team på en positiv måde

  • mestrer dansk, engelsk og evt. tysk, så du mundtligt kan kommunikere dit fag med interne og eksterne aktører

Ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

 

 

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Kan du se dig selv i jobbet, hører vi gerne fra dig.

Send din ansøgning og dit CV samt relevante eksamensbeviser på mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Manager Anja Thiim Johnsen på 74 56 61 38.

Tiltrædelse snarest muligt.

Modtagne ansøgninger behandles løbende, og sagen lukkes, når vi har fundet en egnet kandidat.

 

 

 

Bliv en del af holdet!

Robert Damkjær A/S er et familieejet firma - etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær - far og søn.

Håndværket, det tætte og loyale samarbejde med kunder og leverandører samt en stabil, sund vækst har altid været drivende kræfter for virksomheden og medarbejderne.

Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter - fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger. Størstedelen af omsætningen beror på eksport til mere end 45 lande.

Stigende efterspørgsel betyder løbende udvidelse produktionskapacitet og maskinpark samt en støt voksende afsætning - og derfor vil vi udvide og optimere organisationen yderligere.