Salgskoordinator – Eksport af fødevarer
Er du klar på danske og internationale kunder?
– Og kan du skabe struktur og styre de administrative detaljer på plads?
Robert Damkjær A/S producerer et bredt sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter af kylling. Vi er en familieejet virksomhed med stærke traditioner inden for pølsemageri.
Som salgskoordinator bliver du en nøglespiller i vores salgsafdeling, hvor du i tæt samarbejde med kollegerne behandler ordrer og klarer administrative opgaver. Du refererer til salgsdirektøren.
Opgaver i salg
Support til salgsafdelingen, bl.a. koordinering af ordrer i vores system
Kontakt til kunder telefonisk og pr. mail
Opdatering af interne og eksterne prislister
Opdatering af kundedata – og bl.a. kampagneplaner
Support til eksportsælgere med overvågning af eksportordrer
Administrative opgaver
Telefonomstilling
Skrive referater til møder
Deltage i reklamationsbehandling
Bidrage til og ajourføre intern sagsstyring
Screening af tekster og udtrække relevant data
Dine kompetencer
Som vores nye salgskoordinator er du tålmodig og omhyggelig af natur – og har en stærk ansvarsfølelse som får dig til at følge alle opgaver til dørs.
Vi ser gerne, at du har erfaring fra en koordinatorstilling – enten fra ordre, salg eller supply chain funktion.
Du begår dig professionelt på dansk og engelsk – og giver med stolthed kunderne god service, så de føler sig forstået og imødekommet.
Du kommunikerer klart og effektivt – og formår at aflevere stafetten videre til de rette kolleger, så vi holder flowet i hele huset. Du har forståelse for værdikæden i en produktionsvirksomhed, hvilket giver dig evnen til at se ud over dit eget skrivebord.
Vi lægger vægt på faglighed og samarbejde, men har også et uformelt arbejdsmiljø, hvor man gerne må komme med dårlige vittigheder. Her er plads til ansvar og udvikling – og vi sikrer naturligvis en grundig oplæring i opgaverne.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Kan du se dig selv i jobbet, hører vi gerne fra dig. Send os en motiveret ansøgning og cv på mail til job@damkjaer.dk
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Pelle Lindahl på 74 56 61 38.
Ansøgninger behandles løbende.
Fokus på kylling, samarbejde og fællesskab
Robert Damkjær A/S er et familieejet firma – etableret i 1961 af Robert og Poul Erik Damkjær – far og søn.
Vores brede sortiment af køle-, fryse- og konservesprodukter – fremstillet af kyllingekød findes i mange danske supermarkeder og specialforretninger.
Som en del af maskinparken i Anslet har vi eget vandværk, dampkedler og eget forrenseanlæg.
Se andre ledige jobs
Arbejde i produktionen
Er du interesseret i vores produktion?
Udfyld et ansøgningsskema og aflevér det gerne personligt i vores reception.
Tekniker søges til nathold
Vi mangler en kompetent tekniker til vores værksted, som sørger for at maskinparken kører dag og nat.
Slagtersvend/pølsemager
Vi søger jævnligt faglærte pølsemagere til vores pølsemageri i Anslet. Kontakt os for at høre, om vi søger i øjeblikket.
Uopfordret ansøgning
Vil du være en del af holdet? Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning.
Vi søger løbende nye medarbejdere både til kontor og produktionen.
UDDANNELSE
Start din uddannelse hos os Vi ønsker at bidrage med at uddanne unge mennesker! For at imødekomme mangel på faglært arbejdskraft og fordi en virksomhed ikke kun overlever på populære produkter og ordretilgang, er det vigtigt at sikre velkvalificerede medarbejdere....
PRODUKTION
Vi søger løbende nye medarbejdere i vores produktion. Hvis du mener, det er noget for dig, er du meget velkommen til at sende os en ansøgning. Udfyld et ansøgningsskema og aflevér det gerne personligt i vores reception. Find ansøgningsskemaet her på siden. Du kan også...
ADMINISTRATION
Vores kontor og produktion ligger i Lille Anslet nord for Haderslev. Vi søger jævnligt nye medarbejdere til administrationen og modtager gerne uopfordrede ansøgninger.Er du interesseret i at arbejde i vores administration, så send os en ansøgning og cv...





